Hundesyge skyldes et virus i familie med mæslingevirus. Hundesygevirus smitter hund, ræv, ulv, væsel, fritte, mink og skunk. Sygdom rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er feber, flåd fra øjne og næse, hoste, opkast, diarré og evt. kramper. Dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er høj. Hunde, som overlever hundesyge, er ofte så medtagne, at de må aflives. Hundesyge smitter direkte fra hund til hund.
Hepatitis (smitsom leverbetændelse) skyldes et virus (adenovirus type 1). Sygdom rammer især unghunde. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, appetitløshed, opkastninger, blødninger i slimhinder og evt. gulsot.
Parvovirusdiarré skyldes et virus, som kun smitter hunde. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodtilblandet diarré og opkastninger. Dødeligheden blandt hunde, som ikke hurtigt kommer under dyrlægebehandling, er høj. Parvovirus smitter dels direkte fra hund til hund og dels gennem smittede hundes efterladenskaber. Parvovirus er udbredt i Danmark.
Kennelhoste er fællesbetegnelsen for en række forskellige infektioner i hundens luftveje. Kennelhoste rammer såvel unge som ældre hunde. Sygdomstegn er tør hoste. Sygdommen er mild og selvbegrænsende. Smitte sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er ret almindelig.
Leptospirose skyldes en bakterie. Sygdom rammer hunde i alle aldre. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og blødninger i slimhinder. Hunden smittes med leptospirose af vandrotter. Leptospirose hos hunde er i dag yderst sjælden.
Rabies (hundegalskab) skyldes rabiesvirus. Virus smitter alle varmblodede dyr. Virus smitter kun direkte fra dyr til dyr (bid). Efter smitte angriber virus nervesystemet. Sygdomstegn er kramper og ændret adfærd. Sygdommen er oftest dødelig. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom (flagermus virker som rask »smittebærer«). Smitte fra flagermus til andre dyr er sjælden her i landet.
En gylden regel er, at man ikke vaccinerer mod flere sygdomme end nødvendigt. Dyrlægen vælger ud fra sit kendskab til smittesituationen i landet og i lokalområdet, samt ud fra ejerens oplysninger om hundens brug (udstilling/avl/rejse) den rigtige vaccine og den rigtige vaccinationsplan.
Ved vaccination sprøjtes dræbt eller levende svækket smitstof (virus) ind under huden på hunden. Hundens forsvarssystem (immunsystem) opdager hurtigt, at »noget fremmed« er trængt ind i kroppen og reagerer ved at gå i »krig« mod det fremmede. Da vaccinesmitstoffet er dræbt eller svækket, vinder hundens forsvarssystem »krigen«, uden at hunden bliver syg. Den virkning af vaccination, som beskytter hunden mod sygdom, er, at hundens forsvarssystem i tiden efter »krigen« stadig vil være i »alarmberedskab«, som gør, at hunden, hvis den smittes »rigtigt«, hurtigt vil kunne nedkæmpe smitten. Oftest nedkæmper den vaccinerede hund smitte så hurtigt, at smitten ikke når at forvolde sygdom.
Ja, hvalpe modtager som fostre beskyttelsesstoffer fra moder-hunden. Denne beskyttelse holder som hovedregel indtil 8-12 uger efter fødslen.
Hvalpe vaccineres, når beskyttelsesstofferne fra moder-hunden er ved at være opbrugt og derefter igen ca. 4 uger senere for at sikre et stærkt alarmberedskab i det første leveår.
Ved vaccination sker der kun i begrænset omfang opformering af smitstof i hundens krop. I forhold til den naturlige smitte, hvor smitstof opformeres voldsomt i hundens organer, ofte med sygdom til følge, er den indsats, hundens forsvarssystem må yde ved vaccination, begrænset. En følge heraf er, at alarmberedskabet efter vaccination ikke holder i lige så lang tid, som det gør efter naturlig smitte. Man må derfor genvaccinere med mellemrum.
Ja, vaccinerede hunde, som smittes med »gadevirus«, vil ofte være beskyttede i årevis herefter. Problemet er, at man ikke kan se på en vaccineret hund, om den har været udsat for naturlig smitte eller ej (den bliver jo ikke syg). Man er derfor nødt til at vaccinere alle hunde regelmæssigt, også selv om nogle hunde i forvejen vil være beskyttede mod en del af de sygdomme, der vaccineres mod.
Det vigtige er, at hunden er sund og rask, når den vaccineres. Syge hunde er ikke i stand til at reagere ordenligt på vaccination.
Ja, hvis hunde udsættes for meget voldsom smitte eller er syge/stressede i tiden omkring vaccinationen, kan sygdom opstå trods vaccination. Sygdom hos vaccinerede hunde er sjælden og forløber oftest mildt.
Ja, bivirkninger ses i sjældne tilfælde i forbindelse med vaccination af hunde. Nedstemthed og mindre hævelser på injektionsstedet, som forsvinder af sig selv, er de mest almindelige gener. I tilfælde af bivirkninger bør dyrlægen kontaktes.
Vurderet 5/5 stjerner på baggrund af 15 anmeldelser på Facebook
